Kanotur med aktion!

Padling på elv

Efter fem dage med kano er mit billede af kanotur blevet vendt totalt op og ned. Kanotur er ikke længere blot en hyggelig, afslappende ferie, kanotur kan være meget mere.  Det er en sværere teknisk disciplin med aktion, som jeg bare må mestre!!

Det sociale
Det har været en god, lærerig og udfordrende uge fuldt med skønne naturoplevelser. Jeg har været af sted med en gruppe på 8 meget forskellige personer, hvilket har været lidt af en udfordring og en øjenåbner på mange områder. Jeg har virkelig fået øjnene op for, hvor forskellige grupper kan være, hvilke roller der er, hvilke roller jeg gerne vil og helst ikke vil have, og hvilke roller/arbejdsopgaver, der bliver mig pålagt.
På trods af at jeg er en af de yngste lægger lederrollen mig stadig meget nær. Jeg forsøger at træde lidt i baggrunden, lære af de andre og acceptere, at tingene ikke altid behøver at blive gjort på en måde (min måde), men at der kan være mange forskellige løsninger på forskellige situationer. 

Selvom jeg har været vandt til at skulle samarbejde før gennem hele min 

Frokost i det fri

skolegang både på friskolen og i gymnasiet, så er det her virkelig noget der rykker. Vi bor tæt sammen, går i skole sammen og er på mange og lange ture sammen, så vi kommer til at kende hinanden meget godt på godt og ondt. Vi lærer at acceptere og bruge hinandens forskelligheder på en positiv måde, vi lærer at få en gruppe til at fungere, som ved første øjekast virker, som en umulighed. Man lærer ufattelig meget om sig selv, sine grænser og behov måde psykisk og fysisk og at andre ikke har det samme behov (fx med hensyn til søvnrytme). Jeg er ved at lære at acceptere, at jeg bare ikke arbejder og kommer lige godt ud af det med alle, og at det er okay, men at man må få det til at fungere så godt som muligt.

- 

Vores vejleder til højre i billedet.
- og ja, det er en unik redningsvest, jeg har fået lånt mig;)

Vejlederrollen og læringsprocessen

Endvidere har jeg også lært meget om vejlederrollen og hvor forskellige de kan være. På kystturen havde jeg en vejleder, som virkelig havde svært ved at holde på min opmærksomhed og interesse. Det var en vejleder, der var meget passiv, indadvendt og som generelt ikke trådte særlig meget i karakter, så selvom han vidste utrolig meget, havde jeg svært ved at modtage læring fra ham. Hvor den vejleder jeg har haft på kanoturen var noget mere disciplineret, professionel, engageret, åben og med en stærk personlighed. Fra hende har jeg suget alt det viden til mig jeg kunne, lyttet koncentreret og været engageret. Dog hænger det nok også sammen med, at det at sejle ved kysten overhovedet ikke kunne fange mig på samme måde, som jeg er blevet totalt bidt i kanopadling.
Nogle vejledere går efter at fortælle grundigt om få ting, da det så er lettere for dem, os, der skal lære, at huske. Mens andre vejledere bare fyrer så meget viden af på så kort tid som muligt, med den pointe, at vi så kan huske lidt af det næste gang vi støder på det.
For mit vedkommende synes jeg at begge metoder fungerer ganske udmærket. Den første metode er meget effektiv til at lære om nogle få specifikke ting, men meget ineffektiv og langsommelig, hvis vi skal lære om alle skovens planter, svampe og blomster på den måde.

Lidt skader der skal passes

Personlig udfordring
Livet heroppe er generelt en skøn personlig udfordring, som både udfordre mig psykisk og især fysisk. Det er sjældent, jeg går i seng eller står op uden at være øm i kroppen. Især efter sådan en tur her, hvor vi konstant har været fysisk aktive i en uge, eller når vi har cyklet og gået til toppen af fjeldet med fuld opbakning., eller efter en klatretur med min norske veninde Una. Det er skønt at mærke, hvordan musklerne og kroppen trænes op. Men det er også psykisk udfordrende ved fx at skulle lave redningsøvelser og lade sige hoppe ud i den brussende elv (flod), som er isende kold, og bare lade strømmen tage en med. En fantastisk og lidt skræmmende oplevelse at opleve hvor stærkt og ukontrollerbart kraften i vandet er.
Også er jeg blevet ufattelig tændt på det adrenalinkick jeg får, når jeg padler ned i gennem et strøg i elven (et sted med meget strøm og mange bølger). Det giver et kick jeg ikke har prøvet før og som jeg ikke kan få nok af. Så godt, der kun er 2 uger til næste kanotur!:D  

Lektier i det fri

Mappeopgave/aflevering kombineret med en klatretur med Una (til venstre) og Rasmus (en anden god ven, som der sikkert kommer billeder af senere) 

Kysttur

Fællesaften i Nalles båd

Stjernerne, skinner stærkt på den mørke himmel og månen lyser natten op. Bølgerne, slår mod klippernes kanter, giver små lyde og får båden til at rokke. Vi sidder tæt, ombord på Nalles båd, side om side for at holde varmen og for at mærke hinandens nærvær. Jeg er træt efter en dag på havet, men træt på en god måde, træt og øm i kroppen efter fysisk arbejde. Men samtidig oplever jeg også en stor ro i mit sind og i min krop efter at have været ude hele dagen, ude på åbent vand. Mærket solens varme stråler i kontrast til vindens efterårskulde, smagt saltet fra vandet på mine læber, og trukket en masse frisk luft. Her er alting så enkelt på en måde. Fokusset lægger i nuet, på at få bådede til at sejle så godt som muligt. Og i nuet lige nu føler jeg, jeg er blevet taget med ind i en sørøver fortælling. At vi har lagt til for natten i en havn langt fra vores hjem. Og at vi nu sidder og nyder aftenen i hinandens selskab. Jeg tager en dyb indånding, kan dufte lugten af tjære og saltet fra vandet. Der bliver fortalt historier om sømænd og skibe, der er gået ned, og hvordan de efterladte dukkede op og forsvinder på mystisk vis. Ohøj, nu går jeg til køjs.

Nat sejlads:

Eventyr, månen, husene, samarbejde – med hinanden, med kortet og naturen. Jeg føler mig træt og udkørt og falder i en slags trance ved at sidde her ved årerne. Jeg koncentrer mig om at følge rytmen, men trætheden og naturen overvælder mig. ”Et stjerneskud!” Alle kigger op. For sent – selvfølgelig, vi falder ud af takt. Men vi finder den hurtigt igen. Det frustrerer mig, at sidde med ryggen til den smukke, helt ubeskrivelige eventyrlige måne, der står totalt halv på himlen, men som lyser så stærkt at man kan fornemme resten af dens omrids. Efter at jeg havde siddet og drejet mig et par gange, hvilket resulterede i at give roeren foran mig en del puf i ryggen, accepterer jeg, at jeg hellere må koncentrerer mig om min opgave. Da jeg falder ind i ro rytmen igen går det op for mig, hvor smuk det også er at se i retningen væk fra månen. Her kan man se hvordan månen lyser alt op og samtidig kan jeg koncentrer mig mere om stjernerne, som der her er flere af end jeg før har set. Jeg falder i trance igen, tænker kun på at ro, ro, ro.

Den faste lejrplads på kystturen.

På billedet ses "team rød" i arbejde:

Una til højre, Rasmus til venstre og mig i midten

Lidt introduktion til bådende på land

Var der for lidt vind, blev der roet - God samarbejdsøvelse

Nogle af bådene vi sejlede i/vores "havn"

Friskfanget fisk - blev brugt til lægger fiskesuppe samme aften