22/6 20011 - Tel Aviv lufthavn 05.00
Sidder nu i Tel Avivs lufthavn, Israel, og venter på, at det skal blive rigtig morgen, så jeg kan begive mig til Jerusalem, hvor jeg skal mødes med med Mette senere i dag.Flyveturen gik helt fint. Fra København til Budapest var der en fantastisk solnedgang, der dækkedede skyerne med en fin lyserød farve, mens himlen og solen blev mere og mere røde.
Lufthavne er et interessant sted, med mennesker fra hele verden, med forskellige mål og rejsedistinationer, samlet på et sted. Jeg har brugt meget tid på blot at sidde og kigge og studere folk. Undret mig over, hvorfor høje hatte og uniformer giver autoritet. Om det er fordi det får en til at virke højere, eller fordi vi assiosere det med folk der har magt, og at det derved er kulturbestemt. For har det samme effekt på folk der aldrig har set folk i uniform og og med høj hat før?
Omkring 50 jødiske mænd i deres sorte jakker og med sorte høje hatte, kommer hen for at tage deres bagage. Gad vide, hvad deres hatte symbolisere og betyder for dem.
For at komme igennem sikkerhedskontrollen i denne lufthavn, blev jeg afhørt tre gange, og måtte svare på div. spørgsmål, om hvorfor jeg var kommet til Israel, hvor jeg vil rejse hen, om jeg kendte nogen, hvad de laver osv. Min gode veninde Mette jeg besøger her, havde heldigvis advaret og forberedret mig på dette, og givet mig strenge ordre på ikke at nævne, at jeg skulle til Palæstina! I såfald risikerede jeg ikke at blive lukket ind.
Jeg erfarerede, at det var et godt kort, at kunne sige, at jeg studere friluftsliv. Det fik dem næsten til at glemme alt det andet de skulle spørge mig om, fordi de synes det var så interessant.
Idag
I morges, mens Mette var på universitetet og jeg på egen hånd, oplevede jeg virkelig, hvordan det er at være ny i et fremmed land med en meget anderledes kultur. Skønt jeg forsøgte at gøre alt af høflighed lykkes det mig at gøre mig selv 'til grin' to gange. Første gang, gik jeg ind i den grønsagshandler jeg lige havde købt frugt i, for at spørge om han havde en skraldespand jeg kunne smide en kerne af en frugt jeg lige havde spist ud i. Han kiggede bare virkelig mærkeligt på mig og begyndte så at le overbærende, hvorefter han fortalte mig på begrænset engelsk, at jeg bare skulle spise mine frugter og så kaste kernene på gaden. Skraldespande er stort set ikke eksisterene her, bortset fra spande til toiletpapir.
Anden gang, var kort tid efter da jeg skulle med en af de lokale bus-taxer. Efter lang tid at have siddet og ventet på den forkerte side af vejen, med den tanke at busser kører fem og tilbage, men sådan hænger det bestemt ikke sammen her. Nå men da jeg så kommer op i taxa-bussen, forsøger jeg med alle krafter at lukke døren efter mig. Hvilket resultere i, at et par unge kvinder på foreste sæde leer højlydt af mig. Først der, går det op for mig, at de har automatiske døre. Så ved man det..
På universitetet, hvor Mette og hendes ven vidste mig rundt.Vi havde medbragt en lækker vandmelon, som vi delte med nogle af deres venner. De synes det var noget af det sjoveste og mest mærkelige at sidde der midt på universitetet og spise vandmelon, og skønt de ikke holdte sig tilbage, så var de nu overbevist om, at de ikke ville blive valgt næste gang til deres elev- organ. Gutterne morede sig og samtlige af de forbi passende kiggede undrende.
 |
| Mette, på vej til det døde hav |
 |
| Mudderet skulle eftersigende være sundt for huden |
 |
| Mettes chef, som tog med os til havet |
 |
| Landskabet i nærområdet |
