Jeg har nu været i Nord Amerika i en måned.
Det føles som om, at der er gået meget længere
tid, som om hver dag har været en hel uge. Kun få dage har mindet om dagen før,
mange nye mennesker, mange nye steder, mange nye indtryk.
Det uforudsigelige
Den første uge var jeg på en biodynamiske gård lidt uden
for Vancouver. En gård jeg som udgangspunkt havde tænkt jeg skulle tilbringe størstedelen
af min tid her på. Hurtigt fandt jeg ud af, at det ikke var sådan det skulle
være, at det blot var start stedet for min rejse. Hvad jeg lærte på den gård
var, at jeg kan stole på min intuition og at uanset hvor jeg kommer, så vil jeg
altid have venner omkring mig, der vil hjælpe og støtte mig.
Selvom det ikke havde været min tanke, så blev jeg pludselig
en rejsende. Mange spørgsmål farerede rundt i mig og arbejder stadig i mig:
Hvor skal jeg rejse hen? Hvad er mit mål med denne rejse? Hvad ønsker jeg at
opleve, lære og hvilke mennesker ønsker jeg at møde?
Familie besøg
Heldigvis bor Kristines tante og onkel i Vancouver så jeg
besøgte og boede hos dem i nogle dage, hvilket gav mig tid til at arbejde med
ovenstående spørgsmål og forsat komme mig over mit jetlag. Endvidere drog jeg og besøgte Kristines forældre
der bor ret på den anden side af grænsen til USA. Det betød meget for mig at
møde Kristines familie.
Indigo farm
 |
| Kim, Konen på Indigo farm |
Efter en lille uges tid med familie var jeg klar for nye
eventyr. Klar til at kaste mig ud i bølgerne og lade vinden vise vejen. På den
første gård jeg var på, mødte jeg en kvinde, som havde gode venner, der havde
en nøddefarm på en lille hippie Ø ud for Vancouver Island. Jeg besluttede mig
for at tage derhen og være åben for hvad som ville komme på min rejse. På
færgen til Vancouver Island mødte jeg en familie der fortalte mig om en lokal
farmer festival der skulle være på Salt Spring Island den følgene weekend. Jeg
tænkte, at hvis jeg ønskede at finde et sted at woofe (hvor man arbejder
frivillig på økologiske gårde i bytte for kost og logi), så ville en farmer
festival sikkert være en godt sted at tage hen. Så jeg drog til Salt Spring
Island samme eftermiddag og gik til den første økologiske gård jeg så og
fortalte at jeg ledte efter et sted at woofe. Familien bød mig velkommen til at
woofe hos dem. Jeg havde en rigtig god
tid hos dem. Jeg arbejde 3-4 timer hver dag, og havde formiddagen eller
eftermiddagen til at gå på opdagelse på den smukke ø. Konen, som jeg arbejdede mest sammen med, var
god til at give instrukser og lære fra sig.
 |
| The gate to the fairytale |
"The Dreams Comes True Farm" -
Duck Creek farm
Selvom at jeg virkelig godt kunne lide den familie jeg boede
hos og følte mig velkommen til at blive så længe jeg havde lyst til, begyndte
jeg efter en uge at føle mig rastløs og klar til at drage videre. Konen jeg
boede hos fortalte mig om nogle steder hun anbefalede mig at besøge inden jeg
drog fra øen. Et sted hun fortalte om
fangede min opmærksomhed. Det var en gård på 14 acress og manden der førhen
styrede gården døde af hjerte problemer for to måneder siden, så nu var konen alene
med gården, sammen med tre woofere. Jeg besluttede mig for at tage hen og
besøge hende. Kvinden, Sue, en virkelig skøn kvinde med mange kreative talenter
og jeg kom virkelig godt ud af det med hinanden. Det korte besøg blev til at
jeg skulle komme igen næste dag og hjælpe med at tage en tipi ned og vupti så
blev det til at jeg blev en del af teamet og flyttede ind i skurvognen med de
andre woofere. Jeg har nu været her mere end en uge. En lærerig og spændende
uge. Stedet her er smukt og samtidig mærkelig. Da jeg kom, var alting et stort
kaos og uorden. Sue er i sorg og har ikke de store erfaringer med at drive
en gård eller et team. Jeg føler jeg har haft meget at give til dette sted og
disse mennesker, på samme måde som jeg føler de har givet mig meget. Gennem den
sidste uge har jeg hjulpet med at organisere og strukturer således at der nu er
faste arbejdstider, fridage, maddage, daglig morgenmøder og arbejdsområder.
Fællesskab
Det er nogen utrolig dejlige mennesker der er her. Alle meget forskellige
personligheder. En unik gruppesammensætning. Her er masser af latter, tårer,
filosofiske snakke, knus og omsorg - en stærk følelse af community, fællesskab.
Hver aften har vi siddet rundt om bålet
og der er altid nogen der spiller guitar eller har en god historie at fortælle.
Når man er alene rejsende, hvor nogen tidspunkter føles ensomme og udfordrende, er disse oplevelser, følelse af fællesskab ekstra stærke og betydningsfulde. Følelsen af at høre til, have fælles interesser, tanker, drømme, gaven af fysisk og psykisk nærvær; et smil. et knus, et kærligt ord.
Læring og udvikling
Det er lærerigt og udviklende at rejse. Gennem den sidste måned har jeg
lært meget om drive en gård, hvor individuelle gårde er, hvor stort et
arbejde det er, og hvordan det ikke er størrelsen på gården der er
afgørende for produktion og profit, men kvaliteten i jorden, i
organisering, planlægningen og strukturen, arbejdsindsatsen og
visionerne. At rejse og opleve disse forskellige steder giver liv og
inspiration til mine egne drømme. Jeg nyder det fysiske arbejde,
arbejdet ude, i og med naturen. Jeg nyder teamarbejdet, roen når man
sidder rundt om bålet om aften.
Disse billeder er fra de sidste to uger på Duck Creek farm: