Der er sket utrolig meget gennem de sidste fire dage, selvom processen nok har været igang meget længere end det.
Jeg drog på kanotur i søndags med min gruppe og skulle efter planen have været afsted til på lørdag.
Hele søndag nat kunne jeg ikke sove og lå og tænkte. Jeg blev frustreret fordi mit fokus hele tiden røg mange andre steder hen og væk fra nuet, væk fra der jeg var. Jeg forsøgte at sige til mig selv, at jeg skulle forsøge at være i nuet, nyde at være der, hvor jeg var og med de herlige mennesker jeg var afsted med. Tanken, at det ikke gav nogen mening at ligge lige der, hvor jeg lå, blev ved med at være dominerende. En følelse af at jeg bare forsøgte at fylde tiden ud indtil jeg vidste, hvad jeg ville. Jeg blev træt af at være ude, irriteret på bulerne under mit liggeunderlag og havde totalt mistet lysten og motivationen til at padle, hvilket jeg blev rigtig ked af, fordi jeg ved det er noget jeg elsker at gøre. Lige så stille gik det op for mig, at det var tanker og følelser jeg ikke skulle forsøge at bekæmpe men acceptere. Det blev mere og mere tydligt for mig, at det ikke handlede om, at jeg ikke længere kunne lide kano eller noget af det andet, men at det bare ikke var der jeg skulle være lige nu. I de begyndende lyse morgen timer tog jeg en beslutning om, at jeg ville hjem. Jeg vidste at den beslutning indebar et brat stop på studiet. I et stykke tid har jeg leget med tanken om, at stoppe til efter jul, men nu vidste jeg bare, at det rigtige var at stoppe nu. Med det samme jeg tog den beslutning fik jeg ro i sindet og faldt i søvn.
Næste morgen satte jeg min gruppe ind i situationen og de udtrykte at de var kede af at jeg ikke ville med videre, men de var meget forstående og støttende. Og hjem drog jeg. Mit humør var totalt lysnet, jeg fik med en gang lysten tilbage til at være ude, glæden til elven og skovene.
Men situationen lige nu er, at jeg i dag har snakket med min vejleder og fortalt, at jeg stopper på studiet. Har sagt mit værelse op med øjeblikkelig virkning/fra på søndag. På søndag rejser jeg til Oslo, hvor jeg de næste to uger skal være i praktik i en 5. klasse på Steiner skolen i Oslo. Derefter... (forsættelse følger).
"Se vejen går og går og går
Fra den begyndte ved min dør,
Nu må jeg følge vejen, hvor
Den snor sig fremad, hvis jeg tør
Forfølge den på ivrig fod
Indtil vi når en større vej,
som mange stier iler mod.
Og hvorhen så? Jeg ved det ej."
- Tolkien
