Søndags hi på en tirsdag

Det er tirsdag, men med en stor følelse af søndag.

Der er stilhed i kollektivet, 

jeg kan høre uret tikke i køkkenet og fingrene på tastaturene.
Udenfor er der overskyet og gråt, 

kulden presser sig ind gennem alle revnerne i huset, 

og vi pakker os ind, som var vi på vintertur udenfor.

Tiden er gået i stå, men alligevel så lister den sig afsted i stor fart.

Jeg kryber under tæppet og udskyder alle beslutninger og gøremål,

der ville tvinge mig til handling og bevægelse væk fra denne søndags hi. 

Er det specielt 'dansk' at have en holdning og mening om ALT?

Vi har siddet fordybet i turplanlægning hele dagen. Mit hoved er totalt ør og jeg orker ikke at snakke mere lige nu, men en masse tanker kører rundt i mit hoved.

Som eksperiment, forsøg eller hvad man nu vil kalde det, så er vi samlet i en danskergruppe til vores næste vintertur. Dette er gjort for at prøve at tage hensyn til de sproglige og kulturelle forskelle, der nok trods alt også er i mellem os fra norden. Så kan man selvfølgelig undre sig lidt over, at klassens eneste grønlænder også er kommet med i gruppen, mens nogle danskere stadig er fordelt i de andre grupper. Men i hvert fald er vi samlet ti danskere, en grønlænder (og en dansk vejleder). Eller måske sagt med andre ord, 11 stærke personligheder. Jeg er ikke helt sikker på, i hvilket omfang man bruger dette udtryk på dansk, men det jeg forstår ved en med en stærk personlighed er en med stort 'ego' og som fylder meget i en gruppesammensætning, hvilket der både lægger mange styrker og svagheder i. Alle har en holdning til, idé og mening om alt, og alle er villige til at diskutere alting til ende. Jeg undres og begynder at overveje om der er noget 'dansk' der spiller ind. Ikke sagt, at jeg ikke tidligere har været i gruppe med nordmænd med 'stærke personligheder', men jeg har aldrig oplevet en gruppesammensætning, der har fået alle til at sidde helt fremme på stolene for at komme med netop deres holdning.

Inde i mit hoved prøver jeg at forestille mig forskellige scenarier forskellige situationer. Jeg tænker tilbage på andre gruppesammensætninger, hvor jeg har været i gruppe med flere af danskerne. I første omgang tænker jeg, at personerne har virket mindre markante og dominante i de andre gruppesammensætninger, men når jeg tænker nærmere over det, så har danskerne i samtlige af de grupper jeg tidligere har været i været nogle af de mest dominerende. Dog oplever jeg, at denne gruppesammensætningerne forstærker alles behov for at ytre sig og blive hørt.
Jeg forsøger at forestille mig, hvis gruppen var blevet sat sammen på andre måder, hvis nogle af de nuværende gruppemedlemmer var blevet byttet ud med nogle af de andre danskere fra vores klasse. Men når alt kommer til alt, så tror jeg ikke det ville ændre noget på gruppen at bytte rundt, de andre er også personer med stærke meninger og holdninger.

"Det er til syvende og sist kultur- og samfundsforhold som avgjør hvordan vi opfatter verden" 

- citat Bjørn Tordson

I følge Bjørn Tordson er det vores kultur der er med til at afgøre, hvordan vi opfatter verden, og derved tænker jeg, at det også må hænge sammen med, hvordan vi agere og tænker i forhold til vores omverden. Vi er gennem hele vores opdragelse og skolegang i Danmark blevet trænet i at tænke kritisk, stille spørgsmål, gøre egne refleksioner, deltage aktivt og ikke mindst YTRE os. Som modargument til, at denne opdragelse, den danske kultur, kun udvikler folk med stærke personligheder, er at jeg virkelig også har mødt og kendt mange, der ikke har en holdning til alt, som er mere passive, tager alting mere afslappet og mindre seriøst. Det kan også være, at det blot er danskere med stærkepersonligheder, der søger en frilufts 'lederuddannelse', som denne, og at friluftsliv i Norge er så meget mere udbredt, at det tiltrækker mange flere personlighedvariationer blandt nordmændene.
En sidste begrundelse kan også hænge sammen med gruppestørrelsen. Det er første gang, at vi er så mange i en gruppe, der skal på tur, hvilket selvfølgelig betyder, at man skal være noget mere aktiv og engageret, hvis man vil blive hørt. Dette kan også hænge sammen med Georg Simmels teori, at mennesket i store sociale grupper har behov for at gøre sig ekstra bemærkelsesværdig, for at føle, at man har værdi og betydning som menneske [1]. 

---

[1] Simmel, Georg: ’Storbyerne og det åndelige liv’ 

Første vintertur

Når jeg bliver spurgt om det var en god tur er mit svar; "Det var udfordrende og lærrigt". Jeg er blevet presset fysisk hårdt og har oplevet sider af mig selv, jeg ikke før har været bevidst om. Det har været udviklingende og en proces helt fra starten af.


Inden turen
Turplanlægningen og forberedelserne til turen gik helt fint og jeg vidste at mit udstyr så vidt var klar til turen, men psykisk havde jeg virkelig svært ved at gøre mig klar til denne tur. Jeg havde svært ved at se frem til og glæde mig til at skulle på tur igen. Måske det ofte er sådan inden man skal kaste sig ud i noget nyt. Normalt kan jeg godt lide tanken om, at man bare skal kaste sig ud i det, lade være at tænke for meget over det og så bare tage de oplevelser det bringer, men denne gang synes jeg det var svært at tænke sådan, hvilket jeg tror hænger sammen med, at jeg havde en dyb fornemmelse af, at det ville blive udfordrende, hårdt og slidsomt.

Turen
Dag 1: 
Jeg har i dag oplevet mange sider af mig selv eller set nogle nye sider af mig slev jeg ikke oplever så tit. Jeg oplevede at blive irriteret, opgivende, sur, utoldmodig. Jeg begyndte at tænke at det her gad jeg ikke, det er ikke det jeg vil bruge min tid på at slide mig selv halvt ihjel, det er ikke det der tiltrækker mig ved friluftsliv.
Men da vi endelig nåede toppen af bakken, efter mange timer, lysnede mit sind og humøret steg i takt med at det for en stund gik ned af bakke, ned mod den planlagte lejr. 

Hele gruppen (på nær vejledere) måtte på et tidspunkt give sig på dagens opstigning og tage skiene af, spænde dem på ryggen og trave op af bakken. Ikke at dette var meget mindre hårdt, men det gav lidt afveksling og aflastning på 'sildebenene'. 


klokken nærmer sig otte  og jeg ligger i min  dejlige varme sovepose 
et lille stykke fra bålet, hvor en del af gruppen stadig sider og hygger. Nu hvor jeg kan lugte bålet og kan mærke freden i mit sind under en smuk stjernehimmel, ved jeg igen, hvorfor det er, at jeg er her. Og mens jeg ligger her og tænker tilbage over dagen, har det været en veldig fin dag, og så hårdt var det måske heller ikke!? (menneskets hjerne er måske utrolig hurtig til at fortrænge og med det bevidste sind huske de positive ting?)

Jeg føler mig mæt, træt og godt tilpas, og jeg glæder mig til i morgen, hvor det skulle blive noget mere fladt og jævnt terræn at køre i. 


Dag 2:

Bålet knitre og stjerne lyser skarpt over vores hoveder, mens vi sidder omkring bålet med maverne fulde.
Jeg har igen i dag oplevet nye sider af mig selv. Den sidste time inden lejren måtte jeg kæmpe lige så meget for at holde tårerne tilbage, som for at holde mig oprejst. Jeg har bandet og svovlet det meste af dagen, hvor jeg føler jeg har brugt mere tid på at ligge ned i sneen og kæmpe for at rejse mig op igen end jeg har brugt på egentligt at stå oprejst. Den sidste time følte jeg, hvor slidt jeg var. Jeg følte næsten ikke, at jeg havde kræfter til at rejse mig op igen (det skulle dog lige være til at vende om, vende hjem!). Jeg betragter normalt ikke mig selv som en med dårlig form, men her har jeg virkelig følelsen af at sænke gruppen. Jeg tror det er sundt, det tvinger mig lidt ud af min vante rolle og billede af mig selv. Bagerest i feltet er det svært at bevare overblikket og overskuddet, det er svært der at have 'lederrollen', som oftest er den rolle jeg føler mig tryggest i. Min det er virkelig også slidsomt, og jeg mærkede, hvordan mit humør hurtigt steg igen, da vi kom i lejr igen, der følte jeg mig på hjemmebane og med overskud til ikke kun at fokusere på at bevæge sig frem af, men til at gøre noget for gruppen og vise omsorg for de andre.


Dag 3:
Juhuu!! I dag har været en god dag! Jeg har genfundet glæden ved at stå på ski. Vi har været på toptur uden rygsæk (hvilken frihed og balance det giver!), mere af det:)
Vores 'rigtige' vejleder og lærer Kjersti var forbi og hilse på i dag, hvilket var rigtig hyggeligt. 
Der er stadig lyst og vi sidder omkring bålet og venter måske lidt på mørket og tiden for middagsmaden. Lige nu er der stillestand. Jeg føler, jeg har masser af energi og overskud. Jeg har lyst til at lege, synge og grine, men de andre virker ikke rigtig som om, at de er i humør til det lige nu. Som alternativ kunne jeg godt forsvinde ind i en god bog (måske jeg skal tage en bog med på næste tur? - Det er bare det med vægten).
Jeg rykker tættere på bålet, jeg fryser lidt, og tager en kop suppe, som lige er blevet færdig som forret (en metode til at få lidt ekstra væske). 


Dag 4:
På trods af, at jeg igen i dag har trunet en hel del, har det været en veldig god dag. Vi var tidlig fremme i vores sidste lejr og spiste middag inden det blev mørkt. Klokken er lidt over otte og jeg tænker at hoppe i soveposen. Rasmus og jeg har snakket om, at ligge os ud midt på isen. 
Dagens erfaring: Hav ikke termosflasken (eller andre ikke fastspændte flasker) uden på rygsækken, med mindre man har lyst til at miste den i et fald og trave tilbage op af bakke for at finde den i den dybe sne. Selvfølgelig medmindre man har lyst til at sætte sin vejleders toldmodighed på prøve;)


Dag 5:
Hjemrejse dagen. Dagen bød på en meget lille tur ned til togstationen, som desværre for mit vedkommendende endte med et styrt ned ad en af de sidste bakker, da der lå is under sneen på asfalten.. Hvilket resulterede i en ordenlig bule, og efterfølgende blåøjne:

 Billeder

Lunsjpause -
Eimund med den meget populære kartoffelmos og baconblanding 

Marie B igang med at finde brænde

Linn Hilde i gang med at bore hul i isen,
så vi kan få frisk vand

Her er vi i gang med at grave bålplads

Undervisningsoplæg om isfiskeri

De levende orme var ikke så nemme at få på krogen

 Vores vejledere

Erlend
 2. års. friluftstuderende 

Eirik
2. års. friluftstuderende

Rasmus, Eimund og min soveplads for to nætter

Skønt vi opholdte os under trægrænsen,
fik vi alligevel ofte et vidunderlig udsyn over de nærliggende fjelde

Dag 3, hvor der var mulighed for leg og træning uden rygsæk

Vores vejleder der demonstrere sine gode skifærdigheder

Eimund, den mest stabile på ski af os første års studenter,
skøjter på isen

'Hardcore' friluftstudenter;)

Impoviseret gapahuk - lavet af Linn Hilde

Bålhygge , stedet man samles, spiser og får varme!!

 Og der trynes...

I efterkant af turen
Nu har jeg været hjemme i en lille uge, om forberedelserne til den næste tur er gået igang.Jeg har fået mere mod på at skulle på tur. Vi var på en fantastisk en dags tur i går, og det var jo bare så dejligt at stå på ski en hel dag i den skønne natur og sidde omkring bålet i flere timer og holde lunsjpause. Jeg glæder mig til at komme afsted på næste tur, glæder mig til at opleve fjeldet og forbedre mine ski færdigheder. Vores vejledere har besluttet sig for et eksperiment og samle en hel gruppe kun med danskere. Helt hvad deres motiv er viden ikke helt, men vi joker lidt med, om det er for at gøre de andre grupper lidt mindre dansker dominerede (for mange danskere, det er vi). Denne 'danskergruppe' består af mange stærkepersonligheder med forskellige niveauer og styrker, og en ting er sikkert, alle har en holdning til alt! Så jeg tror det bliver rigtigt spændende og udfordrende i forhold til grupppeproces og gruppedynamik, men jeg tror helt sikkert det bliver positivt og udviklende.