I Nattens Mørke

I nattens mørke kommer de frem.

De bruger gaden som deres butik,

en udstillings plads,

hvor de kan vise frem deres varer.

Købslå om deres kroppe.

Mænd i mørke biler kører langsomt forbi.

Holder stille, vurderer varen.
Nogen ruller vinduet ned og snakker,

andre køer langsomt videre til næste kvinde

eller videre ud i mørket.

Kvinder med korte skørt og fremmed sprog.

Nogen står i flok, nogen alene.
Kvinder med iskolde blikke.

De ser ret igennem mig,

velvidende at jeg ikke er nogen potentiel kunde.

Jeg prøver at få øjekontakt.

Hvad fortæller mine øjne?
Sympati? Undring? Uvidenhed?

Undring. Hvad er deres historie. Hvad er deres baggrund? Hvad er årsagen til at de står her og sælger deres kroppe? Hvordan er deres liv? Hvordan har de det? Hvad drømmer de om? Hvad håber de på?

Hvad siger deres øjne? Hvad tænker de når de ser mig?

Ung, skandinavisk priviligeret kvinde, opvokset i en osteklokke i en forestilling om at verden er god, tryg og retfærdig. En kvinde der ikke har nogen forestilling om et liv uden for osteklokken, uden for den hvide normative verden. Hun skulle bare vide.

Mens jeg går forbi disse kvinder,

indser jeg, at det netop er denne hvide normative verden,

der tvinger kvinderne til at leve det liv de gør.

Måske den 'lykkelige luder' findes.

En kvinde der frivilligt har valgt et yrke som prostitueret,

som finder mening og glæde i det.

Men jeg har vanskelig ved at tro at det gælder disse kvinder.

Har de haft et valg? Hvad havde deres alternativ været?

Jeg sender en bøn om at samtlige af disse kvinder kommer sikkert hjem i aften.

Og for en verden, hvor kvinder ikke er nødsaget til at sælge sine kroppe.