Et sted mellem fortiden og fremtiden - begynder nuet at ankomme

9/6-2015
For en uge siden landende jeg i Portland, WA, USA. Jetlaget var mere en form for jetspeed, en form for energi bombe. Det hænger helt sikkert sammen med at den sidste måned før jeg rejste fra Skandinavien var veldig intens, på en god måde, og pludselig var jeg her på den anden side af Atlanten og har ferie. Det har været lidt af et chok for kroppen og sindet.

I den sidste uge har jeg følt at jeg har stået med et ben i fortiden og et i fremtiden, uden rigtig at være tilstede i nuet. En gang læste jeg i bog, at de indfødte amerikanere mener at med vores moderne måde at rejse på; hurtigt over lange afstande, da tager det længere tid for sjælen end den fysiske krop at rejse. Det har været et fint billede for mig i den sidste uge. Det var hårdt at sige farvel til alle jeg er glade i; familie, venner, kollegaer, barna osv. og samtidig sige farvel til alt det trygge og forudsig bare. Nu hvor jeg endelig er her efter flere års ventetid presser alle spørgsmålene sig på om fremtiden. Hvad ønsker jeg at lave? Hvordan ønsker jeg mit liv skal være? Hvad ønsker jeg at prioritere i mit liv?  Hvilken retning ønsker jeg at bevæge mig i? Hvordan skaber jeg rødder og netværk? Hvad inspirerer mig og giver mig motivation og glede? Alle muligheder er åbne og det er til tider ganske overvældende. Jeg forsøger at trække vejret, lade spørgsmålene være der, uden at stresse for at finde svarende og tage en dag af gangen.

I dag føler jeg nuet og roen begynder at ankomme. Mærker at jeg begynder at sænke skuldrende og nyde bare at være. I går ankom vi til Anacortes, en lille ø lige på grænsen til Canada, hvor Kristines forældre bor. Her er utrolig smukt. 

Dette er starten på et nyt kapitel i mit liv, et nyt eventyr.

Den røde pil viser Anarcortes, byen Kristine vokset op i og hvor vi har været på besøg siden mandag.
I morgen rejser vi til Seattle og mandag rejser vi tilbage til Portland, hvor vi skal passe hus og hund i sommer.

Udsigten fra terrassen hos Kristines forældre:)

En tradition i Ford familien (Kristines familie); lære at køre bil ved at starte med en havetraktor:)

USA er et MADPARADIS når det kommer til økologisk, vegetarisk og vegansk mad.
Dette har været min morgenmad næsten hver dag siden jeg ankom: Taco med refried beans, mums! 

På tur med Ida og Bob, mine svigerforældre.