søndag den 22. august 2010

Øllebrød og blåbær...

Fra skoven, der ligger lige her ude foran mit vindue, fører der nogle stier op til de smukkeste søer, hvor vi har været oppe at bade i dag. Vi var en lille gruppe, der mødtes til fælles morgenmad, øllebrød, hvor efter vi gik på opdagelse i skoven.. Endvidere har vi plukket bær i massevis både i dag og i går, og er løbet tør for glas til at lave sultetøj. Skoven er et stort tag-selv-bord af lækre bær og svampe, som jeg håber at lærer meget mere om. Men det er ikke kun i skoven der er blåbær (skønt der er flest der), men der er mange blåbærs buske overalt, her lige udenfor vores vinduer. Så hver morgen og eftermiddag kan man se en masse studenter røve stikke i vejret i forsøget på at samle lidt blåbær til supplering til maden - som er noget så dyrt heroppe. I den kommende uge står den på to forelæsninger, to dage med dags udflugter, og fredag tager vi så på 8 dages kysttur i nærheden af Larvik.. Uh, det bliver godt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar