Jeg spørger mig selv, hvad jeg laver her, hvorfor er det netop friluftliv, jeg har valgt at studere? Er det dét jeg vil arbejde og beskæftige mig med resten af livet?
Der er så mange muligheder. Jeg vil også gerne studere antropologi, rejse til Canada og studere 'native people', læse psykologi´, samfundsvidenskab/sociologi eller filosofi og idéhistorie. Jeg vil gerne lave noget der stimulere min kreativitet fx gøgle eller danse. Jeg vil gerne arbejde, og få noget mere praktisk erfaring. Samtidig vil jeg også gerne bare pakke min rygsæk og rejse ud i verden. Rejse ud og opleve andre kulture og gøre egne erfaringer.
Jeg spørger mig selv igen, hvorfor så lige friluftsliv og hvorfor lige nu?
Jo, fordi det er hvor jeg er i min livsbane lige nu. Jeg lærer noget nyt hele tiden, nyt om mig selv, menneskerne omkring mig og den verden jeg er en del af. Jeg får et indblik i den nordiske kultur, normer og værdier. Et indblik i vores ligheder og forskelle, i vores fælles historie. Og er det reelt ikke lige så vigtigt at forstå sine egne rødder og kultur, som andres, eller i hvert fald starte der?
Endvidere så føler jeg mig så fri her. Jeg kan gøre og gør, hvad jeg vil. Jeg er omringet af dejlige mennesker og skøn natur. Når drømmene og fascinationen af alle de muligheder jeg har løber af med mig, skal jeg blot minde mig selv om, at jeg er ung, og at jeg har masser af tid foran mig til at rejse og til at studere andre ting, hvis det stadig er mit ønske senere i livet.
Lige nu er det friluftsliv jeg vil, hvad jeg vil om en måned eller et år ved jeg ikke, men drømme er der nok af...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar