Som eksperiment, forsøg eller hvad man nu vil kalde det, så er vi samlet i en danskergruppe til vores næste vintertur. Dette er gjort for at prøve at tage hensyn til de sproglige og kulturelle forskelle, der nok trods alt også er i mellem os fra norden. Så kan man selvfølgelig undre sig lidt over, at klassens eneste grønlænder også er kommet med i gruppen, mens nogle danskere stadig er fordelt i de andre grupper. Men i hvert fald er vi samlet ti danskere, en grønlænder (og en dansk vejleder). Eller måske sagt med andre ord, 11 stærke personligheder. Jeg er ikke helt sikker på, i hvilket omfang man bruger dette udtryk på dansk, men det jeg forstår ved en med en stærk personlighed er en med stort 'ego' og som fylder meget i en gruppesammensætning, hvilket der både lægger mange styrker og svagheder i. Alle har en holdning til, idé og mening om alt, og alle er villige til at diskutere alting til ende. Jeg undres og begynder at overveje om der er noget 'dansk' der spiller ind. Ikke sagt, at jeg ikke tidligere har været i gruppe med nordmænd med 'stærke personligheder', men jeg har aldrig oplevet en gruppesammensætning, der har fået alle til at sidde helt fremme på stolene for at komme med netop deres holdning.
Inde i mit hoved prøver jeg at forestille mig forskellige scenarier forskellige situationer. Jeg tænker tilbage på andre gruppesammensætninger, hvor jeg har været i gruppe med flere af danskerne. I første omgang tænker jeg, at personerne har virket mindre markante og dominante i de andre gruppesammensætninger, men når jeg tænker nærmere over det, så har danskerne i samtlige af de grupper jeg tidligere har været i været nogle af de mest dominerende. Dog oplever jeg, at denne gruppesammensætningerne forstærker alles behov for at ytre sig og blive hørt.
Jeg forsøger at forestille mig, hvis gruppen var blevet sat sammen på andre måder, hvis nogle af de nuværende gruppemedlemmer var blevet byttet ud med nogle af de andre danskere fra vores klasse. Men når alt kommer til alt, så tror jeg ikke det ville ændre noget på gruppen at bytte rundt, de andre er også personer med stærke meninger og holdninger.
Jeg forsøger at forestille mig, hvis gruppen var blevet sat sammen på andre måder, hvis nogle af de nuværende gruppemedlemmer var blevet byttet ud med nogle af de andre danskere fra vores klasse. Men når alt kommer til alt, så tror jeg ikke det ville ændre noget på gruppen at bytte rundt, de andre er også personer med stærke meninger og holdninger.
"Det er til syvende og sist kultur- og samfundsforhold som avgjør hvordan vi opfatter verden"
- citat Bjørn Tordson
I følge Bjørn Tordson er det vores kultur der er med til at afgøre, hvordan vi opfatter verden, og derved tænker jeg, at det også må hænge sammen med, hvordan vi agere og tænker i forhold til vores omverden. Vi er gennem hele vores opdragelse og skolegang i Danmark blevet trænet i at tænke kritisk, stille spørgsmål, gøre egne refleksioner, deltage aktivt og ikke mindst YTRE os. Som modargument til, at denne opdragelse, den danske kultur, kun udvikler folk med stærke personligheder, er at jeg virkelig også har mødt og kendt mange, der ikke har en holdning til alt, som er mere passive, tager alting mere afslappet og mindre seriøst. Det kan også være, at det blot er danskere med stærkepersonligheder, der søger en frilufts 'lederuddannelse', som denne, og at friluftsliv i Norge er så meget mere udbredt, at det tiltrækker mange flere personlighedvariationer blandt nordmændene.
En sidste begrundelse kan også hænge sammen med gruppestørrelsen. Det er første gang, at vi er så mange i en gruppe, der skal på tur, hvilket selvfølgelig betyder, at man skal være noget mere aktiv og engageret, hvis man vil blive hørt. Dette kan også hænge sammen med Georg Simmels teori, at mennesket i store sociale grupper har behov for at gøre sig ekstra bemærkelsesværdig, for at føle, at man har værdi og betydning som menneske [1].
En sidste begrundelse kan også hænge sammen med gruppestørrelsen. Det er første gang, at vi er så mange i en gruppe, der skal på tur, hvilket selvfølgelig betyder, at man skal være noget mere aktiv og engageret, hvis man vil blive hørt. Dette kan også hænge sammen med Georg Simmels teori, at mennesket i store sociale grupper har behov for at gøre sig ekstra bemærkelsesværdig, for at føle, at man har værdi og betydning som menneske [1].
Interessant læsning.
SvarSlet