mandag den 14. marts 2011

Hvem er jeg?

Vi spørger ofte os selv, nok især som unge: "Hvad vil jeg være?" Lige så vigtigt (eller vigtigere?) er det måske at spørge sig selv: "Hvordan vil jeg være?".
Sammenkoblingen af dette må være; "Hvem er jeg, eller hvem vil jeg være?", da der i ordet 'hvem' forstås en form for identitet, som jeg mener både indbefatter, hvad og hvordan man er.
Så for at kunne svare på spørgsmålet: "Hvem er jeg?", må man starte med at spørge sig selv, 'hvad og hvordan er jeg?', og måske må man endvidere spørge sig selv: "Hvor er jeg?" og "hvorfor er jeg, som jeg er?", disse to sidst nævnte spørgsmål er vigtige i den forstand, at de hænger sammen med vores forståelse af den verden vi lever i, da vores samfund, kultur og fortid her spiller en stor rolle.
På baggrund af disse forskellige spørgsmål, kan man forestille sig, at man kan indgræsse sig som individ, og komme tættere på svaret "hvem er jeg?".

3 kommentarer:

  1. Jeg bor i Norge, studerer friluftsliv, rammes af op og nedture, oplever glæder og angst, kærlighed og sorger. For en uge siden, vidste jeg, hvad jeg ville de næste seks år, i dag har blot lyst til at tænke på nuet, reflektere over aftenen, og glæde mig til i morgen. Min baggrund er fuldt med kærlighed, tryghed og omsorg, og samtidig ting, oplevelser og følelser, der gør, at jeg altid har noget at arbejde med.
    Jeg kan ikke svare dig på, hvad essensen i mig er. Måske ovenstående spørgsmål blot bringer en tættere på eksistensen af en selv.
    I dag er jeg glad, i fest, danse, kjole og flirte humør, i går var jeg noget andet. Som årstiderne er vi foranderlige, nogen med større vejrskift end andre. Men hvorom alting er, så byder jeg foråret velkommen.
    Hvem er du?

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet