tirsdag den 3. maj 2011

Fri som fuglen

Jeg har en måned tilbage på studiet her i Bø. Tiden flyver afsted, mens jeg nyder hver dag. Jeg kom hjem fra kanotur igår og tager på kanotur allerede igen torsdag. Det er skønt igen at opholde sig i vandet, i elvens brusende bølger og føle adrenalinen i kroppen og sidde rundt om bålet om aftenen og lege, fortælle historier og gåder eller side og kigge ind i de tryllebindende flammer og glemme tid og rum. Så jeg nyder nuet her, men er også spændt på hvad sommeren bringer, hvor vinden vinden vil føre mig hen. En masse idéer og drømme tager form i mit hoved, men hvor jeg begynder og kommer hen det må tiden vise. Jeg føler mig fri og klar til at sprede mine vinger og begive mig på nye eventyr.

1 kommentar:

  1. Sus

    Det grønne, dråberne i skovbunden
    efter regnen, dråberne i mos og venushår,
    det høje græs, den våde sommer,
    hvor fuglen har rede og ræven grav.
    Det suser i træerne, suser i mit hoved,
    det perler, det bruser, koldt, varmt, koldt,
    dråberne tæt i løvet, det glimter, blinker,
    når jeg rører ved det våde, ryster grenene,
    spreder det blanke, det vildt glinsende,
    som også vælder fra mig, lystungt.
    Jeg åbner munden, rækker tungen frem,
    mærker det våde, det stjernefarvede,
    det suser i træerne, suser i mit hoved,
    den høje sommer, det vildtvoksende græs,
    din regnvåde smag, din rå, duftende fregne,
    synker til bunds i det mørkt flammende grønne,
    i en kile stiger fugle højt over træerne.

    Pia Tafdrup, Dronningeporten 1998

    SvarSlet